CykelRock fra Lyngby

09-09-2023

 

Så er Cykelrockerne klar med endnu en virkelig fin tur!

 

Lørdag d. 9. september kl. 11:00 fra Lyngby Station.

Turen:

Vi mødes ved 7 Eleven på Lyngby S Station, som er lidt af en byggeplads.

Heldigvis er der fra stationen ikke langt til den charmerende og velholdte gamle del af Lyngby, som vi kører lidt rundt i.

Herefter går turen til BaseCamp, hvor vi stiller cyklerne og går en tur på det store, grønne tag. Når vi igen er på cyklerne er det tid en skovtur på cykelrute 73, hvor vi kommer til Fuglevad, Brede og Rådvad.

Når vi når Dyrehaven, kører vi langs golfbanen og forbi Eremitagen ned til lågen ved Klampenborg Station. Her er der mulighed for en svømmetur på stranden ved Bellevue, men man kan også fange et tog hjemad. 

 

Praktisk:

  • En del af turen er inde i Ravnholm Skov, hvor der mestendels er gode asfalt- eller grusstier, men der er et par steder, hvor vi kører på smal jordsti, der kan være en smule smattet … så kør forsigtigt og puds ikke cyklen inden turen 

  • Prøveturen varede ca. 3 timer. Vi har ikke målt turen, men den er ca. 15 km.

  • Husk: Madpakke, vand, evt. regntøj, badetøj, terrængående fodtøj og dit godeste lørdagshumør

  • Tilmelding er hverken nødvendig eller mulig.
    Tlf. på dagen er 60942590

 

Vi ses til en herlig lørdag.

 

Glad Cykelrock hilsen

Karl Aage og Vibeke

 

 

Søndag d. 8. oktober kl. 11:00 fra Karlslunde Station

Turen slutter samme sted.

Turen går til Karlstrup kalkgrav, gamle landsbyer, skov og strand.


Lørdag d. 2. december kl. 10:00.

Oplevels
escenter Nyvangs Julemarked UDEN CYKLER.

Vi sørger for at koordinere samkørsel, så vi alle kan være i Nyvang, når de åbner. Vi mødes kl.10:00 lige ved billetboden, men indenfor.

Alle deltagere køber selv billetter på forhånd via dette link 
https://www.oplevelsescenternyvang.dk/besoeg-os/billetkoeb/ 

Der kommer et link, hvor man kan skrive, at man har billet og om man er i bil og kan tage nogen med, eller om man vil have kørelejlighed.

Se dagens program her 
https://www.oplevelsescenternyvang.dk/arrangementer/jul-i-nyvang-2023/

 

Med glade cykelhilsener

Merete, Flemming, Karl Aage og Vibeke

 
 

Gå tilbage