CYKELROCK fra Fisketorvet

26-03-2022

 

De næste par måneder er foråret så småt på vej, og vi starter op med

Lørdag 26. marts:

Kør foråret i møde på årets første cykeltur med Cykelrock den 26/3-22. Vi mødes kl. 11:00 foran indgang til Fisketorvet på Dybbølsbro.

Det bliver en tur med københavnske bylandskaber og kringelkroge. Vi ser på bæredygtighed og cykler i en svensk skov.

Vi holder frokost på banegården, enten med medbragt mad eller køb i diverse caféer.

Turen slutter med fordybelse og terapi på Vestre kirkegård. Det er en ikke en lang tur, men forhåbentligt med mange indtryk.

Vi glæder os til at se jer og der er ingen melding - vi kører uanset vejret.

På gensyn Karl Aage og Merete

 

 

 

De næste par måneder har vi planlagt flere gode ture:

 

Lørdag 23. april:

Vi mødes på Nørrebro Station og cykler ad bilfri stier til Ryparken og ambassadekvarteret. Hvis det kan lade sig gøre, tager vi også en tur op i det store, brune højhus bagved Lygten Station.

 

Lørdag 21. maj: 

Vi mødes på Køge Station og kigger på den gamle by (muligvis med lokal guide) og havnen. Derefter vil der være noget hyggeligt, måske endda musik, enten på Hugos Gård eller i den nye skolebus.

 

Søndag 12. juni:

Vi mødes på Lyngby Station og ser på det charmerende gamle Lyngby samt Base Camp Skovbrynet m.m.

 

Søndag 14. august: 

Vi mødes på Christianshavns Station og ud til Reffen og området omkring den, bl.a. til drivhuse/gartnerier, Amager Forbrænding (Copenhill), containerkollegie mm. Undervejs planlægger vi også en hammerslagskonkurrence.

 

Det gælder for alle ovenstående arrangementer,
at der kommer mange flere detaljer på, når de individuelle invitationer sendes ud.

 

Glade cykelhilsener

Flemming, Karl Aage, Merete og Vibeke

 

Gå tilbage