Danseriet

18-11-2017 (21:00)

Traditionen tro, går vi sammen på danseriet efter vores medlemsmøde.

tl_files/Roskilde/Billeder/Bestyrelse Billeder/pige-mand-danser-animation_01.gif

I aften spiller bandet

The Scoops

 I året 1994 blev 50'er showbandet the Scoops dannet med stortalentet Daniel som den unge Elvis.
Ideen bag bandet var at få det bedste showband i landet. Og foruden at spille den originale 50'er Rock n' Roll, at komme ud over scenekanten med et show så levende, at dét alene skulle være en oplevelse for det brede publikum at se på. The Scoops er i dag som direkte hentet med en tidsmaskine fra 50'erne med brylcreme i bobhåret, bakkenbarter, guldslips - Hound Dog, kontrabas, spidse sko - Rock Around The Clock, lyserøde skjorter og jakkesæt - Tutti Frutti.

Alt er i orden når The Scoops indtager scenen. Selv forsangerens mikrofon er af samme model som The King "Elvis Presley" benyttede. Kort sagt: Stilen er lagt.
The Scoops kendetegnes ved deres store glæde, varme, og kærlighed til Rock 'n roll, som de stilrent fremfører med en sådan entusiasme og professionalisme i deres sceneoptræden , at de formår at få fat i publikum på en måde som ingen andre kan. Det giver en fantastisk stemning som får det hele til at swinge.

The Scoops må betegnes som Danmarks hotteste 50'er Rock n' Roll showband der ud over at "trykke den af" herhjemme, også har stået på internationale scener i både Tyskland, Sverige og senest på deres Tour til Østrig.

Herhjemme er det i løbet af de sidste 8 år blevet til flere hundrede koncerter, og optrædener i radio og TV.  Med The Scoops starter en uforglemmelig rejse tilbage til de glade 50'er.

Dørene åbner: kl. 20.00

Pris: 90 kr. i døren.

Tilbage