Vandreweekend på Fyn

12-10-2017 - 15-10-2017


Vandre-weekend i Trentemølle på Fyn.

De Sydfynske Alper er målet for næste tur.

12. - 15.oktober 2017.

Status pr 26.august: 
Indtil nu er 25 tilmeldt.
Der er 5 ledige pladser.
 

Udrejse torsdag den 12. oktober og hjemrejse den 15. oktober.
Vi skal bo på Trente Mølle Naturskole ca. 2 timers kørsel fra København. 
 
 
DU skal være medlem af SRC for at deltage.
Det kan du blive via http://singlerock.dk/index.php/kbh-medlemsskab.html
 
DU skal også være i stand til at vandre i jævnt terræn 4 - 5 timer dagligt 
inkl. pauser i to dage. Du skal være indstillet på at deltage på fælles madlavningshold, at dele soverum med én eller flere andre, samt at medbringe eget sengetøj og egne nydelsesmidler. Og måske bidrage til underholdningen.
 
VIL DU MED, skal du som det første købe en pladsbillet på Place2Book.
(Se længere nede i teksten.) Den koster 150 kr. og refunderes ikke ved framelding. Til gengæld ved du straks, om du har fået en plads. Salget stopper, når der ikke er flere pladser, dog senest mandag den 4. september. Derefter vil alle tilmeldte få besked om senest fredag den 15. september at indbetale  yderligere 600 kr. for deltagelse i turen. Overskridelse af betalings-fristen betragtes som framelding, og pladsen vil være tabt. Der udsendes også nærmere oplysning om formødet, der afholdes tirsdag den 3. oktober kl. 19.
 
PÅ FORMØDET aftales det bl.a., hvem der indgår i de forskellige madhold, hvem der indkøber madvarer, hvem der gerne vil dele værelse, og hvem der gerne vil dele transport. Udlæg for indkøb samt evt. efterbetaling til fællesudgifter afregnes på selve turen. 
 
VI planlægger VANDRETURE på omkring 15 km fredag og lørdag samt en kort tur torsdag, fredag og lørdag før aftensmaden (aktuelt madhold deltager ikke i aftenture). Søndag planlægger vi også en kort tur, inden kursen sættes mod det hjemlige. Det er et krav for deltagelse, at man kan vandre ca. 15 km med en hastighed på ca. 4,5 km i timen – vi skal nok holde pauser undervejs.

Deltag på vandregruppens dagture, så du ved, hvad det går ud på.
 http://singlerock.dk/index.php/kbh-Vandregruppen.html 
 
INDKVARTERINGEN foregår for de flestes vedkommende i tre- til femsengs værelser - herunder i køjesenge, og bespisningen klares efter tur af madhold, så alle kommer til at bidrage. Der er plads til 30 deltagere. Søndag er der fælles oprydning inden afrejsen. 
 
PRISEN FOR TUREN er budgetteret til omkring 750 kr. pr. deltager for overnatning, el, varme og kost. HERTIL KOMMER udgifter til egne drikkevarer samt transport til og fra Trente Mølle. Vi koordinerer fælles kørsel for at gøre transporten billigst mulig.
 
KØB DIN PLADSBILLET HER     NB: Tidspunkt på pladsbilletten gælder formødet.
 
Eventuelle spørgsmål kan rettes til medlemmerne i vandreudvalget, når du TILFÆLDIGVIS møder dem på én af dagturene, eller til hyttetur@kbh-src2.dk
 
Mange hilsner fra vandreudvalget. 
 
Hans Henrik, Helle, Nina, Simone og Torben


 

SRC-Vandreudvalget har desuden planlagt følgende ture:

 

Søndag d. 19 november 2017: Tur ved Nina og Simone

 

Søndag d. 17 december 2017: Tur ved Hans Henrik og Torben

 

Søndag d. 14 januar 2018: Tur ved Nina og Torben

 

Torsdag-søndag d. 26-29 april 2018: Vandreweekend Skansen, Rørvig

 

Torsdag-sønd. d. 11-14 oktober 2018: Vandreweekend Nora Mortensens Minde, Liseleje


 

Tilbage