Single Rock Cafe Aalborg

tl_files/Nordjylland/1. Forside mm/SRC Logo negativ 4..jpg

 

Single Rock Cafè begyndte i Århus i 1996, og tæller i dag ca. 10.000 medlemmer, fordelt på mange byer i Danmark.

Single Rock Cafè, Aalborg er en forening for voksne singler, der ønsker at være en del af et socialt fællesskab, hvor du har mulighed for at skabe dig et netværk og få venner for livet.

 

Cafeen er et sted, hvor vi sammen skaber en atmosfære, der er behagelig at være i. Vi hjælper hinanden med at skabe aktiviteter der passer til os og vi holder af. Netop fordi vi har vore egne lokaler, hvor vi kan samles, betaler vi et mindre beløb for at være medlem.

 

Foruden kaffe onsdag formiddag, fredags cafè og søndagskaffe, arrangeres der fester, natur oplevelser, madklub, bowling (vinter), minigolf (sommer), forskellige spil, rengøring, hyggespisning osv.

Alle kan komme med forslag til en aktivitet.

Alle aktiviteter og alt arbejde for at drive cafeen, er baseret på en frivillig indsats af bestyrelsen og medlemmerne.

Du kan se mere om disse arrangementer her på siden, under kalenderen ude til højre.

 

Når vi samles I Cafeen er der altid brug for friske blomster til vaserne fra have eller vej, 2 til at passe baren, dække bord, lave kaffe, hjælpe med opvask, feje inden vi går hjem, tømme skraldespande, vaske duge, at være tovholder og hvad der ellers hører til at drive cafeen.

Selvom vi er mange aktive singler, er der plads til flere der vil tilbyde deres hjælp, især fordi mange aktiviteter ofte nødvendiggør, at vi er flere.

 

Velkommen som medlem i Single Rock Cafè Aalborg.

 

Mvh.

Bestyrelsen.